Sixtus

Oprindelse

Sixtus kommer af latinens Sextus ('den sjette'), oprindelig et romersk fornavn givet det sjette barn i en familie. I kirkelig latin blev stavemåden med -x- almindelig, og navnet blev båret af fem paver fra oldkirken til renæssancen. Til Danmark kom det udelukkende gennem den kirkelige helgenkalender og har aldrig været et folkeligt dåbsnavn.

Betydning

'Den sjette' — afledt af latinens ordenstal sextus.

Kulturelle referencer

Navnet bæres af ikke færre end fem paver. Sankt Sixtus I (pave ca. 117–126), efter overleveringen romer af græsk slægt, fejres netop den 6. april, og det er ham, den danske almanaks Sixtus-dag går tilbage til. Sankt Sixtus II (pave 257–258) led martyrdøden under kejser Valerians forfølgelse, mens han forrettede gudstjeneste i Callistus-katakomben i Rom, og han nævnes ved navn i den romerske kanon i den katolske messe (hans egen festdag er dog 7. august). Renæssancepaverne Sixtus IV (1471–1484) og Sixtus V (1585–1590) satte varige spor i Rom: den første lod Det Sixtinske Kapel opføre — opkaldt efter ham og siden udsmykket med Michelangelos loftsfresker — mens den anden gennemførte en gennemgribende byfornyelse og fik fuldført kuplen på Peterskirken. Navnet er dermed uløseligt forbundet med pavedømmet og den romerske kirkekunst.

Popularitet

Bruges så godt som aldrig som dansk dåbsnavn og er reelt kun bevaret som almanakdato. Formen har en udpræget klassisk-latinsk og papal klang og kendes i Danmark stort set kun fra kirkehistorien og fra Det Sixtinske Kapels navn. De italienske og spanske sideformer Sisto og Sixto bruges fortsat sparsomt i de katolske lande.

Beslægtede navne

• Sisto
• Sixto