Simeon

Oprindelse

Simeon kommer af hebraisk Shimon, traditionelt tolket som 'han har hørt' eller 'Gud har hørt', dannet af verbet shama ('at høre'). Det er båret af patriarken Simeon, søn af Jakob, og af den fromme Simeon i Lukasevangeliet. Den fordanskede og langt mere udbredte sideform er Simon.

Betydning

'Han har hørt' eller 'Gud har hørt' — afledt af hebraisk Shimon, af verbet shama.

Kulturelle referencer

Den fromme Simeon i Lukasevangeliet venter ifølge fortællingen på 'Israels trøst' og får ved templet i Jerusalem at se Jesusbarnet, hvorpå han fremsiger lovsangen Nunc dimittis ('Herre, nu lader du din tjener fare i fred'), der er bevaret som en af kirkens daglige aftensange. Patriarken Simeon, Jakobs anden søn med Lea, gav navn til en af Israels tolv stammer. Sankt Simeon Stylites (ca. 390–459) levede tilbagetrukket på toppen af en søjle i Syrien i omkring 37 år og er en af kirkens mest spektakulære asketer; hans eksempel skabte en hel bevægelse af søjlehelgener (stylitter). Simeon den Nye Teolog (949–1022) var en byzantinsk mystiker og en af kun tre helgener, den ortodokse kirke har givet tilnavnet 'Teologen'. Den gamle Simeons møde med Jesusbarnet i templet mindes ved kyndelmisse den 2. februar, fyrre dage efter jul. Festdagen den 5. januar er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Sjældent som dansk dåbsnavn; den korte, fordanskede form Simon er langt mere udbredt. Bibelformen Simeon bruges enkelte steder, ofte i familier med en udpræget kristen navnetradition.

Beslægtede navne

• Simon
• Symeon
• Šimun