Seraphia

Oprindelse

Seraphia kommer af hebraisk seraf ('serafer', en englekategori), via latinsk seraphicus ('serafisk, brændende'). Det er båret af Sankt Seraphia, en romersk jomfrumartyr.

Betydning

'Den serafiske' eller 'den brændende' — afledt af hebraisk seraf.

Kulturelle referencer

Sankt Seraphia var ifølge legenden en romersk slavinde, der led martyrdøden under kejser Hadrian sammen med sin frue Sankt Sabina. Hendes festdag den 3. september er bevaret i den danske almanak. Den hebraiske rod seraf, navnet på en englekategori i Esajas' syn (kapitel 6), giver navnet en mystisk-religiøs klang. I middelalderens danske kalender var dyrkelsen knyttet til den førreformatoriske helgenkalender. Den variante stavemåde Serafima/Serafine forekommer i ortodoks navnetradition.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato.

Beslægtede navne

• Serafina
• Serafia