Sem

Oprindelse

Sem kommer af hebraisk Shem, der bogstaveligt betyder 'navn' og i overført betydning 'ry, navnkundighed'. I Første Mosebog er Sem den ældste af Noas tre sønner — sammen med brødrene Kam og Jafet — og regnes som stamfader til de semitiske folk. Via Bibelen og den latinske form Sem er navnet kendt i den danske kirke- og almanaktradition gennem århundreder.

Betydning

'Navn' eller 'navnkundig' — afledt af hebraisk shem ('navn').

Kulturelle referencer

Patriarken Sem regnes ifølge Første Mosebog som stamfader til de semitiske folk, og af hans navn er det moderne sprogvidenskabelige begreb 'semitisk' dannet — en fællesbetegnelse for beslægtede sprog som hebraisk, aramæisk og arabisk, indført af tyske orientalister i slutningen af 1700-tallet. Ifølge fortællingen i Første Mosebog kapitel 9 velsigner Noa sin søn Sem, fordi denne sammen med Jafet diskret tildækkede deres berusede far, mens den tredje bror Kam blev forbandet. Sem skal ifølge slægtstavlen være blevet 600 år gammel og var stamfader til en lang række af Det Gamle Testamentes folkeslag; gennem sønnen Arpaksad regnes han som forfader til patriarken Abraham og dermed til Israels folk. I en jødisk tradition identificeres han desuden med præstekongen Melkisedek. Festdagen den 27. oktober er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Bruges yderst sjældent som dansk dåbsnavn og forekommer oftest som mellemnavn eller i familier med jødisk-kristen forankring. Den bibelske form Sem lever først og fremmest videre som almanakdato og i sprogvidenskabens fagord 'semitisk'. Brødrene Sem, Kam og Jafet er desuden kendt fra utallige billedfremstillinger af Noas ark og syndfloden.

Beslægtede navne

• Shem