Saturnius

Oprindelse

Saturnius (eller Saturninus) kommer af latinens Saturninus, et romersk slægts- og tilnavn afledt af guden Saturnus, romernes ældgamle landbrugs- og såningsgud. Tilnavnet betegnede oprindelig en person, der stod under gudens beskyttelse eller var født ved hans fest. Den længere form Saturninus er den oprindelige, mens den danske almanaks Saturnius er en sammentrukket variant. Formen nåede Danmark udelukkende gennem den førreformatoriske helgenkalender, hvor martyren Saturninus' mindedag holdt navnet i live.

Betydning

'Tilhørende Saturnus' eller 'viet til Saturnus' — afledt af navnet på den romerske landbrugsgud, hvis egen rod er omdiskuteret og muligvis etruskisk.

Kulturelle referencer

Den vigtigste kristne bærer er Sankt Saturninus af Toulouse (også kaldet Sernin), efter overleveringen byens første biskop, sendt til Gallien omkring midten af 200-tallet. Da han nægtede at ofre til de hedenske guder, blev han ifølge legenden bundet til en offertyr og slæbt ned ad byens trapper til døde omkring år 250; gaden Rue du Taur ('tyrens gade') og den store romanske Basilique Saint-Sernin, et af hovedmålene på pilgrimsvejen til Santiago de Compostela, mindes ham endnu. Hans festdag den 29. november er bevaret i den danske almanak. En helt anden, førkristen bærer var den romerske folketribun Lucius Appuleius Saturninus (død 100 f.Kr.), en stridbar folkelig politiker, der gennemførte korn- og jordlove til fordel for Marius' veteraner og blev dræbt under et senatsoprør. Selve gudenavnet lever videre i planeten Saturn, i den romerske vinterfest Saturnalia med dens rolleombytning og gaveudveksling og i lørdagens engelske navn Saturday.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever udelukkende videre som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender samt i klassisk mytologi og astronomi. Hverken den fulde form Saturninus eller den danske variant Saturnius er nogensinde slået igennem som dansk dåbsnavn.

Beslægtede navne

• Saturninus