Salomon

Oprindelse

Salomon kommer af hebraisk Shlomo, afledt af shalom ('fred'), altså 'den fredfyldte' eller 'fredens mand'. I Det Gamle Testamente er Salomon kong Davids søn og Israels tredje konge. Navnet er kommet til Danmark gennem Bibelen og den jødisk-kristne navnetradition og kendes både i den latinske bibelform Salomon, den hebraisk-danske kortform Salomo og den arabiske form Suleiman, der bæres af profeten Sulayman i Koranen.

Betydning

'Den fredfyldte' eller 'fredens konge' — afledt af hebraisk shalom ('fred').

Kulturelle referencer

Kong Salomon (ca. 970–931 f.Kr.) regerede over det forenede Israelsrige og er ifølge Første Kongebog kendt for sin guddommelige visdom — eksemplificeret i 'Salomons dom', hvor han afslører den ægte mor ved at foreslå at dele det omstridte barn med et sværd. Han byggede det første tempel i Jerusalem — der ifølge overleveringen stod, indtil babylonierne ødelagde det i 587 f.Kr. — og forbindes traditionelt med Højsangen, Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog. Dronningen af Saba rejste ifølge fortællingen langvejs fra for at prøve hans visdom med gåder, og efter hans død blev riget delt mellem Nordriget og Juda. Hans navn er blevet ordsprogligt for klogskab, og en 'salomonisk afgørelse' betegner en snild dom, der tilfredsstiller begge parter. I islamisk tradition æres han som profeten Sulayman. Festdagen den 21. august er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Sjældent som dansk dåbsnavn. Findes oftest i familier med jødisk baggrund eller bibelsk forankring og forekommer også i kortformen Salomo. Den latinske bibelform har en gammeldags, højtidelig klang og bruges i dag kun lidt som navn til nyfødte.

Beslægtede navne

• Solomon
• Salman
• Soleimán