Rufinus

Oprindelse

Rufinus kommer af latinens Rufinus, en afledning af tilnavnet Rufus, der igen kommer af adjektivet rufus ('rød, rødblond, rødhåret'). Navnet hørte til den romerske navnetradition og blev båret af flere tidlige helgener; til Danmark kom det udelukkende gennem den kirkelige kalender. De romanske sideformer er Rufino og Rufo, og grundformen Rufus optræder også selvstændigt.

Betydning

'Den rødhårede' — afledt af latinens rufus ('rød').

Kulturelle referencer

Navnets lærdeste bærer er Tyrannius Rufinus af Aquileia (ca. 345–411), født ved Concordia nær Aquileia og død på Sicilien. Han var munk, teolog og en af oldkirkens flittigste oversættere af græske kirkefædre til latin; hans latinske versioner bevarede en stor del af Origenes' og andre græske forfatteres værker, deriblandt Eusebs Kirkehistorie, som han førte videre til sin egen tid. Hans ungdomsven Hieronymus blev senere hans bitre modstander i den såkaldte origenistiske strid, da Rufinus i sin oversættelse af Origenes' Om grundsætningerne fremstillede Hieronymus som beundrer af den omstridte teolog. Blandt helgenerne fejres Sankt Rufinus af Assisi, efter legenden byens første biskop og martyr, den 11. august. Den danske almanaks Rufinus-dag den 14. juni knyttes derimod til martyrerne Valerius og Rufinus, der efter overleveringen led døden ved Soissons og mindes på denne dato.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. Grundformen Rufus har til gengæld fået en vis udbredelse som fornavn i nyere tid i flere lande, men er fortsat sjælden i Danmark.

Beslægtede navne

• Rufus
• Rufino