Rochus

Oprindelse

Rochus kommer formentlig af det germanske hrok ('hvile' eller 'råb') eller af en romansk form med usikker oprindelse. Navnet er først og fremmest knyttet til Sankt Rochus (fransk Roch, italiensk Rocco) af Montpellier, en af de mest dyrkede pesthelgener, og nåede Danmark gennem den senmiddelalderlige helgenkalender. De gængse sideformer er den franske Roch og den italienske Rocco.

Betydning

Usikker oprindelse — muligvis afledt af germansk hrok.

Kulturelle referencer

Sankt Rochus af Montpellier (ca. 1295–1327) var efter overleveringen søn af en velhavende familie i Montpellier, der gav sin arv til de fattige og drog på pilgrimsfærd til Rom. Undervejs plejede han pestramte i Norditalien og helbredte efter legenden mange ved bøn og korsets tegn. Da han selv blev smittet, trak han sig tilbage til en skov for at dø, men en hund bragte ham hver dag brød fra sin herres bord og slikkede hans sår, så han kom sig. Han er skytshelgen mod pest og smitsomme sygdomme og desuden for hunde og hundeejere; flere steder i Europa velsignes hunde på hans festdag. I kunsten fremstilles han som pilgrim med stav og en pestbyld på låret, ofte ledsaget af hunden med brødet. I 1478 stiftedes i Venedig broderskabet Scuola Grande di San Rocco, hvis bygning rummer en berømt række malerier, som Tintoretto udførte mellem 1564 og 1587. Festdagen den 16. august er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato og som en af kristenhedens centrale pesthelgener. De italienske og franske former Rocco og Roch er fortsat i brug i deres hjemlande, men er aldrig slået igennem som danske dåbsnavne.

Beslægtede navne

• Rocco
• Roch