Remigius

Oprindelse

Remigius kommer af latinens Remigius, der traditionelt forbindes med remex / remigis ('roer, åre'), altså den, der ror eller styrer, om end en germansk oprindelse også er foreslået. Navnet er først og fremmest knyttet til Sankt Remigius af Reims, frankernes apostel, og nåede Danmark gennem den kristne helgenkalender. Det optræder i de franske sideformer Rémi og Remy samt den italienske Remigio.

Betydning

'Roer' eller 'styrmand', traditionelt afledt af latinens remex ('roer').

Kulturelle referencer

Sankt Remigius af Reims (ca. 437–533) var biskop af Reims i omkring 74 år og regnes som frankernes apostel. Hans største bedrift var dåben af frankerkongen Klodevig (efter traditionen sammen med flere tusind af kongens krigere) juledag, traditionelt år 496, en begivenhed, der bandt det frankiske kongedømme til den nikænske kristendom og fik vidtrækkende betydning for Europas historie. Ifølge en legende, som ærkebiskop Hincmar af Reims nedfældede i 800-tallet, bragte en due den hellige olie ned til Remigius ved dåben; denne Sainte Ampoule (hellige ampulla) blev siden brugt ved salvningen af de franske konger, og Saint-Remi-kirken i Reims var kroningssted gennem middelalderen. Remigius' liturgiske festdag er den 13. januar, mens den danske almanaks dato den 1. oktober oprindelig markerer overførelsen af hans relikvier i 1099 fra domkirken til Saint-Remi-klostret. En anden lærd bærer, Remigius af Auxerre (ca. 841–908), var en af karolingertidens fremmeste lærere og bibelkommentatorer.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. De franske former Rémi og Remy er stadig i brug i Frankrig, men har aldrig vundet fodfæste som danske dåbsnavne.

Beslægtede navne

• Rémi
• Remy
• Remigio