Remigius

Oprindelse

Remigius kommer af latinens Remigius, der traditionelt forbindes med remex / remigis ('roer, åre') — den, der ror eller styrer — om end en germansk oprindelse også er foreslået. Navnet er først og fremmest knyttet til Sankt Remigius af Reims, frankernes apostel, og nåede Danmark gennem den kristne helgenkalender. Det optræder i de franske sideformer Rémi og Remy samt den italienske Remigio.

Betydning

'Roer' eller 'styrmand' — traditionelt afledt af latinens remex ('roer').

Kulturelle referencer

Sankt Remigius af Reims (ca. 437–533) var biskop af Reims i omkring 74 år og regnes som frankernes apostel. Hans største bedrift var dåben af frankerkongen Klodevig — efter traditionen sammen med flere tusind af kongens krigere — juledag, traditionelt år 496, en begivenhed, der bandt det frankiske kongedømme til den nikænske kristendom og fik vidtrækkende betydning for Europas historie. Ifølge en legende, som ærkebiskop Hincmar af Reims nedfældede i 800-tallet, bragte en due den hellige olie ned til Remigius ved dåben; denne Sainte Ampoule (hellige ampulla) blev siden brugt ved salvningen af de franske konger, og Saint-Remi-kirken i Reims var kroningssted gennem middelalderen. Remigius' liturgiske festdag er den 13. januar, mens den danske almanaks dato den 1. oktober oprindelig markerer overførelsen af hans relikvier i 1099 fra domkirken til Saint-Remi-klostret. En anden lærd bærer, Remigius af Auxerre (ca. 841–908), var en af karolingertidens fremmeste lærere og bibelkommentatorer.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. De franske former Rémi og Remy er stadig i brug i Frankrig, men har aldrig vundet fodfæste som danske dåbsnavne.

Beslægtede navne

• Rémi
• Remy
• Remigio