Quirinus

Oprindelse

Quirinus kommer af latinens Quirinus, navnet på en arkaisk romersk guddom, der i den ældste romerske gudetriade indgik sammen med Jupiter og Mars. Oprindelsen er omdiskuteret; navnet føres oftest tilbage til det sabinske ord quiris ('lans, spyd'), men er også blevet knyttet til den sabinske by Cures eller til ordet for borgersamfundet (quirites). Som personnavn nåede formen Danmark udelukkende gennem den førreformatoriske helgenkalender, hvor martyren Quirinus' mindedag holdt navnet i live. Den italienske sideform er Quirino.

Betydning

Usikker oprindelse — formentlig afledt af det sabinske ord quiris ('lans, spyd'), men tolkningen er omdiskuteret.

Kulturelle referencer

Quirinus var i den ældste romerske religion en betydningsfuld guddom, der opfattedes som den guddommeliggjorte Romulus, byens grundlægger; han regnedes for en sabinsk gud, indført af kong Titus Tatius, og havde sit eget tempel på Quirinalen, den af Roms syv høje, der bærer hans navn. Hans fest, Quirinalia, faldt den 17. februar. Roms præsidentpalads, Palazzo del Quirinale, bærer dermed indirekte gudens navn. Navnet blev siden båret af flere tidlige kristne martyrer. Den danske almanaks mindedag den 30. marts knytter sig til Sankt Quirinus af Neuss, en romersk tribun og martyr, hvis legeme ifølge en kølnsk overlevering i 1050 blev skænket af pave Leo IX til abbedissen Gepa af Neuss; relikvierne kom dermed til den romanske Quirinus-kirke i Neuss, der stadig består. Quirinus blev byens skytshelgen og blev påkaldt mod pest, kopper og gigt, og hans dyrkelse bredte sig til Rhinlandet, Nederlandene og Skandinavien. En anden bærer, Sankt Quirinus af Tegernsee, æres i Bayern.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender og i romersk topografi gennem Quirinalhøjen og det italienske præsidentpalads. Formen har aldrig været i brug som dansk dåbsnavn.

Beslægtede navne

• Quirino