Prosper

Oprindelse

Prosper kommer af latinens prosperus ('heldig, gunstig, fremgangsrig, lykkelig'). Det blev tidligt et kristent navn gennem dyrkelsen af kirkefaderen Sankt Prosper af Aquitanien og er senere kommet til Danmark som et sjældent, lærd navn. Det optræder også i den italienske sideform Prospero og den franske Prosper.

Betydning

'Den heldige' eller 'fremgangsrige' — afledt af latinens prosperus.

Kulturelle referencer

Sankt Prosper af Aquitanien (ca. 390 – efter 455) var en lærd lægmand fra Aquitanien, der i Marseille blev en af kirkefaderen Augustins fremmeste forsvarere og bidrog til opgøret med pelagianismen og semipelagianismen. Hans verdenskrønike Epitoma Chronicon er en vigtig kilde til 400-tallets historie, og han skrev desuden polemiske skrifter, før han blev knyttet til pave Leo den Stores kancelli. Hans festdag den 25. juni er bevaret i den danske almanak. Den franske forfatter Prosper Mérimée (1803–1870), pioner inden for novellen, medlem af Académie française fra 1844 og fra 1834 generalinspektør for Frankrigs historiske mindesmærker, gjorde navnet kendt med novellen Carmen, der ligger til grund for Georges Bizets opera af samme navn. Mérimée oversatte også russisk litteratur, blandt andet Pusjkin og Gogol, til fransk. Shakespeares troldmand Prospero i Stormen bærer den italienske sideform. I dansk navnetradition er Prosper sjældent og bevarer en klassisk, boglig klang.

Popularitet

Bruges sjældent som dansk dåbsnavn og bevarer en lærd, klassisk klang. Navnet bæres næsten aldrig af nyfødte danske børn og opfattes i dag som et udpræget sjældent, lærd kalendernavn med fransk og latinsk klang.

Beslægtede navne

• Prospero