Proclus

Oprindelse

Proclus er den latinske form af græsk Próklos. Oprindelsen er omdiskuteret: navnet tolkes oftest som en sammensætning af pró ('foran, frem') og kléos ('ry, ære'), altså 'berømt på forhånd', men nogle forskere regner det for et førgræsk navn uden sikker betydning. Det er båret af både en hedensk filosof og kristne helgener og kom til Danmark gennem den kirkelige kalender.

Betydning

Usikker oprindelse — formentlig 'berømt på forhånd' af pró ('frem') og kléos ('ry'); betydningen er dog omdiskuteret.

Kulturelle referencer

Den vigtigste bærer er nyplatonikeren Proklos (412–485), kaldet 'Efterfølgeren'. Han var født i Konstantinopel, uddannet i Lykien, Alexandria og Athen og blev som ung leder af det platoniske akademi i Athen, som han stod i spidsen for til sin død. Som en af antikkens sidste store hedenske filosoffer satte han nyplatonismen i system; hans Theologiens elementer og hans kommentar til Euklids første bog blev hovedkilder for middelalderens og renæssancens filosofi og matematikhistorie. En helt anden Proklos — Proklos af Konstantinopel (ca. 390–446) — var byzantinsk ærkebiskop, elev af Johannes Chrysostomos og en af de tidlige mariologer; han spillede en rolle i den nestorianske strid og var ikke martyr. Det er denne kirkelige Proklos, den vestlige kalender mindes den 24. oktober (den østlige kirke den 20. november), og det er denne dato, den danske almanak har bevaret.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Formen lever videre i filosofihistorien og som almanakdato og har aldrig været i brug som dansk dåbsnavn.

Beslægtede navne

• Proclo
• Proklos