Primus

Oprindelse

Primus er det latinske ordenstal primus ('den første'), brugt som tilnavn eller egennavn i romersk tid — ofte givet til en førstefødt eller, blandt slaver og frigivne, som et enkelt rækkefølgenavn. Som kristent navn knytter det sig især til martyren Primus, og det nåede Danmark gennem den førreformatoriske helgenkalender, hvor det aldrig vandt fodfæste som dåbsnavn. Den italienske sideform er Primo.

Betydning

'Den første' — det latinske ordenstal primus.

Kulturelle referencer

Sankt Primus og hans broder Felicianus er navnets vigtigste bærere. Ifølge overleveringen var de to ældre romerske brødre, der led martyrdøden omkring år 304 under Diocletian-forfølgelsen og blev begravet ved den fjortende milesten på Via Nomentana nord for Rom. De regnes som de første martyrer, hvis legemer man ved blev flyttet ind inden for Roms mure: i 648 lod pave Theodor I deres relikvier overføre til rundkirken Santo Stefano Rotondo, hvor de stadig hviler i et kapel med en berømt apsismosaik fra 600-tallet, der viser de to helgener flankerende et juvelbesat kors. Festdagen den 9. juni er bevaret i den danske almanak. Den latinske rod primus lever videre i en lang række danske og internationale ord — 'primær', 'primat', 'primadonna' og 'primaballerina' — og i udtrykket primus inter pares, 'den første blandt ligemænd'. Som fornavn er Primus dog forblevet en sjældenhed uden for den italienske og spanske kalendertradition.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever videre som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. Som dåbsnavn er formen aldrig kommet i brug i Danmark.

Beslægtede navne

• Primo