Pontianus

Oprindelse

Pontianus er den latinske udvidelse af det romerske gentilicium Pontius, dannet med endelsen -anus, der markerede tilhørsforhold til en slægt. Pontius føres almindeligvis tilbage til det oskisk-umbriske talord pomptis ('fem'), beslægtet med latin quinque, og samme rod genfindes i slægtsnavnet Pompeius. Navnet hører hjemme i den romerske navnetradition og nåede Danmark udelukkende gennem den førreformatoriske helgenkalender, hvor pave Pontianus' mindedag holdt formen i live.

Betydning

'Tilhørende slægten Pontius' — slægtsnavnet føres oftest tilbage til det oskiske talord pomptis ('fem'), men tolkningen er ikke sikker.

Kulturelle referencer

Pave Pontianus (pave 230–235) er navnets vigtigste bærer. Han var den første pave, der nedlagde sit embede frivilligt: i 235 blev han under kejser Maximinus Thrax' kristenforfølgelse forvist til minerne på Sardinien sammen med modpaven Hippolyt, og for at menigheden kunne vælge en efterfølger, abdicerede han den 28. september 235 — den første kendte pavelige tronfrasigelse. I eksilet forsonede de to sig, og dermed endte et atten år gammelt skisma i den romerske kirke. Begge døde af mishandling i minerne. Pontianus' græske gravindskrift er fundet i pavekrypten i Callixtus-katakomberne i Rom. I den katolske kirke fejres han i dag den 13. august sammen med Hippolyt, mens den danske almanak har bevaret hans navnedag den 19. januar.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever udelukkende videre som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. Formen har aldrig været i brug som dansk dåbsnavn og opfattes i dag alene som en kalenderdato med en fjern, latinsk-kirkelig klang.

Beslægtede navne

• Ponziano