Polycarpus

Oprindelse

Polycarpus er den latinske form af græsk Polýkarpos, sammensat af polý ('megen, mange') og karpós ('frugt'), altså 'rig på frugt' eller 'frugtbar'. Navnet kendes næsten udelukkende fra Sankt Polykarp af Smyrna og nåede Danmark gennem den kirkelige kalender; det har aldrig været i brug som dansk personnavn.

Betydning

'Frugtbar' eller 'rig på frugter' — sammensætning af græsk polý og karpós.

Kulturelle referencer

Sankt Polykarp af Smyrna (ca. 69–155) var biskop af Smyrna i Lilleasien og regnes sammen med Klemens af Rom og Ignatius af Antiokia som en af de tre fremmeste apostolske fædre — de kirkelige forfattere, der via deres lærere stod i direkte kontakt med apostlene. Efter traditionen var Polykarp elev af apostelen Johannes og udgør dermed et vigtigt bindeled mellem apostlene og oldkirken. I høj alder rejste han til Rom og mødtes med pave Anicetus om striden om datoen for påsken, uden at de nåede til enighed. Omkring 155 led han martyrdøden i Smyrnas amfiteater: ifølge beretningen skadede flammerne ham ikke, hvorefter han blev dræbt med en daggert. Beretningen 'Martyrium Polycarpi' regnes som den ældste bevarede, troværdige skildring af en kristen martyrs død. Kirkefaderen Irenæus af Lyon, der som ung havde hørt Polykarp prædike, fremhævede ham som et levende vidne om apostlenes lære, og Polykarps eget brev til menigheden i Filippi er bevaret. Hans festdag den 26. januar er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato og i kirkehistorien som navnet på en af oldkirkens centrale skikkelser. Sideformerne Polycarp og Policarpo forekommer kun sjældent i andre lande.

Beslægtede navne

• Polycarp
• Policarpo