Perpetua

Oprindelse

Perpetua kommer af latinens perpetua ('vedvarende, evig'), hunkønsformen af perpetuus. Det er båret af Sankt Perpetua, en af kirkens mest dyrkede tidlige martyrer.

Betydning

'Den evige' eller 'den vedvarende' — afledt af latinens perpetuus.

Kulturelle referencer

Sankt Perpetua af Karthago (ca. 181–203) var en ung romersk matrone, der sammen med slavinden Felicitas led martyrdøden i amfiteatret i Karthago under Septimius Severus' forfølgelser. Hendes martyrium er en af de tidligste autentiske martyrtekster, delvis skrevet af hende selv — en af kirkens første kvindelige forfatterstemmer. Hendes festdag den 7. marts er bevaret i den danske almanak. Hun nævnes i den romerske kanon i den katolske messe og er en af kirkens mest fremtrædende kvindelige martyrer.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato og i kirkehistorisk reference.

Beslægtede navne

• Perpetue