Pelagius

Oprindelse

Pelagius kommer af latinens Pelagius, en latinisering af det græske pélagos ('hav'). Navnet blev båret af den britisk-romerske teolog Pelagius og af flere helgener og nåede Danmark som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. Som dansk dåbsnavn har det aldrig været i brug.

Betydning

'Den fra havet' eller 'den havboende' — latinisering af det græske pélagos ('hav').

Kulturelle referencer

Den mest kendte bærer er den britisk-romerske teolog Pelagius, hvis fødsels- og dødsår ikke er sikkert overleveret, men som virkede som kristen lærer i Rom omkring år 380–410. Han hævdede menneskets frie vilje og evne til af egen kraft at gøre det gode, og hans afvisning af læren om arvesynden førte til den langvarige pelagianske strid med Augustin. Efter Roms plyndring i 410 flygtede Pelagius og hans elev Caelestius til Karthago i Nordafrika, hvor striden for alvor brød ud; pelagianismen blev fordømt på kirkemøderne i Karthago i 418 og i Efesos i 431 og har siden været et grundtema i kristen nådelære. Sankt Pelagius af Córdoba var en ung spansk dreng, der led martyrdøden under maurerne i det 10. århundrede, og hvis festdag den 26. juni er bevaret i den danske almanak. Den asturiske høvding Pelayo — den spanske form af Pelagius (ca. 685–737) — grundlagde i 718 kongeriget Asturien og vandt omkring 722 slaget ved Covadonga, der traditionelt regnes for begyndelsen på den spanske reconquista.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og optræder alene som almanakdato og i teologihistorisk reference. Sideformerne Pelagio og Pelayo lever videre i Spanien og Italien.

Beslægtede navne

• Pelagio
• Pelayo