Paulus

Oprindelse

Paulus er den latinske form af tilnavnet Paulus ('lille, ringe'), oprindelig et romersk cognomen. Det er udødeliggjort gennem apostlen Paulus af Tarsus, der bar dette romerske navn ved siden af sit jødiske navn Saulus. Via kirkesproget kom formen til Danmark, hvor den folkelige sideform Poul tidligt blev den almindelige danske udgave.

Betydning

'Den lille' eller 'den ringe' — af det latinske tilnavn paulus.

Kulturelle referencer

Apostlen Paulus, født som Saulus af Tarsus, er sammen med Peter den tidlige kirkes centrale missionær. Efter sin omvendelse på vejen til Damaskus blev han hedningernes apostel, og hans tretten breve fra Romerbrevet til Filemonbrevet udgør en stor del af Det Nye Testamente og lagde grunden til den kristne lære om nåde og retfærdiggørelse. Han led ifølge traditionen martyrdøden i Rom under Nero omkring år 65. Petri og Pauli dag den 29. juni er bevaret i den danske almanak, der også fører Paulus den 22. marts. Blandt danske bærere af den latinske form er karmelitermunken og humanisten Poul Helgesen (ca. 1485–efter 1534), latiniseret Paulus Helie, der som leder af karmeliternes kollegium i København og forfatter til Skibykrøniken blev en af reformtidens skarpeste katolske debattører. Caravaggios maleri af Paulus' omvendelse i Santa Maria del Popolo i Rom hører til kunsthistoriens hovedværker over apostlen.

Popularitet

Den latinske form Paulus er sjælden i Danmark og bæres af ganske få mænd. Den danske sideform Poul er derimod en udbredt klassiker, særligt blandt mænd født i første halvdel af 1900-tallet, mens internationale former som Paul og Pavel kendes fra indvandrede familier.

Beslægtede navne

• Paul
• Poul
• Paolo
• Pavel