Paulinus

Oprindelse

Paulinus er en latinsk afledning af apostelnavnet Paulus ('lille, ringe'), dannet med tilhørsendelsen -inus. Formen blev båret af adskillige tidlige helgener, frem for alt Sankt Paulinus af Nola, og nåede Danmark som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. Som dansk dåbsnavn har den lange latinske form aldrig været i brug.

Betydning

'Den lille' eller 'tilhørende Paulus' — latinsk afledning af tilnavnet Paulus.

Kulturelle referencer

Sankt Paulinus af Nola (ca. 354–431) var en velhavende romersk aristokrat fra Bordeaux i Aquitanien, uddannet hos digteren Ausonius, der efter sin omvendelse gav afkald på sin rigdom, trak sig tilbage til den syditalienske by Nola og siden blev byens biskop. Sammen med sin hustru Therasia levede han et asketisk liv, og hans digte til ære for den lokale helgen Felix, hvis grav i Cimitile ved Nola han lod udsmykke, regnes for en hovedkilde til Felix' levned. Hans omfattende brevskifte med blandt andre Augustin, Hieronymus og asketen Sulpicius Severus er rigt på en levet, bibelsk forankret teologi. Efter en udbredt, men omdiskuteret overlevering skal han have indført kirkeklokker, og de latinske ord for klokke, campana og nola, henføres netop til hans hjemegn Campania og byen Nola. Hans festdag den 23. juni er bevaret i den danske almanak. En anden bærer er Sankt Paulinus af York (død 644), en romersk missionær udsendt fra den gregorianske mission, der påskedag 627 døbte kong Edwin af Northumbria og blev Yorks første biskop.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og optræder alene som almanakdato. De romanske sideformer Paolino og Paulin lever videre i Sydeuropa.

Beslægtede navne

• Paolino
• Paulin