Pancratius

Oprindelse

Pancratius kommer af græsk Pankrátios, sammensat af pán ('alt') og krátos ('magt, styrke'), altså 'almægtig'. Det er båret af Sankt Pancratius, en ung romersk martyr.

Betydning

'Almægtig' eller 'den, der besejrer alt' — sammensætning af græsk pán og krátos.

Kulturelle referencer

Sankt Pancratius led ifølge legenden martyrdøden i Rom som fjortenårig under Diocletian-forfølgelserne omkring år 304. Han er en af de såkaldte 'isheldgener', en gruppe af helgener i midten af maj, hvis dage ifølge tysk folketradition kunne medføre forsinket forårskulde. Hans festdag den 12. maj er bevaret i den danske almanak. London-bydelen St Pancras og banegården af samme navn bærer hans navn videre. I dansk middelaldertradition var dyrkelsen knyttet til den tidlige kristne romerske kirke, og Pancratius var skytshelgen for børn og unge.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato.

Beslægtede navne

• Pancrazio
• Pancras