Osvaldus

Oprindelse

Osvaldus er den latiniserede form af det angelsaksiske Osweald, sammensat af os ('gud, guddom') og weald ('magt, herredømme'), altså 'den, der hersker ved guddommelig magt'. Navnet er knyttet til Sankt Osvald af Northumbria, angelsaksisk konge og martyr, og nåede Danmark som almanakdato. Den engelske form Oswald har levet videre uden for Norden, mens den latinske almanakform aldrig blev taget i brug som dansk dåbsnavn.

Betydning

'Den, der hersker ved guddommelig magt' eller 'gud-hersker' — sammensætning af angelsaksisk os ('gud') og weald ('magt, herredømme').

Kulturelle referencer

Sankt Osvald af Northumbria (ca. 604–642) var konge af Northumbria og kristen martyr. Han vandt kongemagten ved slaget ved Heavenfield omkring år 634 over den britiske konge Cadwallon og indkaldte derefter munken Aidan fra øen Iona, der grundlagde klostret på Lindisfarne og kristnede Northumbria. Osvald faldt den 5. august 642 i slaget ved Maserfield mod den hedenske kong Penda af Mercia, der lod hans legeme partere — en død, der gjorde ham til en af Englands tidligst dyrkede helgenkonger. Den ærværdige Beda skildrer ham indgående i sin engelske kirkehistorie, og hans kult bredte sig over England og til kontinentet. En senere bærer var Sankt Osvald af Worcester (død 992), ærkebiskop af York og en af lederne af den engelske klosterreform. Festdagen den 5. august er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og optræder alene som almanakdato. Den engelske og tyske form Oswald samt den fordanskede Osvald forekommer enkelte gange, men har ingen udbredt tradition som dansk dåbsnavn.

Beslægtede navne

• Oswald
• Osvald