Onuphrius

Oprindelse

Onuphrius kommer af det koptiske Wnnefer (af ægyptisk Wnn-nfr), der betyder 'den altid gode' eller 'den evig gode' og oprindelig var et tilnavn til guden Osiris. Navnet er knyttet til Sankt Onuphrius, en af oldkirkens berømte ørkenfædre, og nåede Danmark som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. Som dansk dåbsnavn har det aldrig været i brug.

Betydning

'Den evig gode' eller 'den altid lykkelige' — af koptisk wnn-nfr, der oprindelig var et tilnavn til den ægyptiske gud Osiris.

Kulturelle referencer

Sankt Onuphrius (død ca. 400) var en af de tidligste ørkenfædre i Egypten og levede ifølge legenden i omkring tres år som eneboer i den thebaiske ørken, dækket alene af sit lange hår og en lændeklud af blade. Kort før sin død blev han fundet af munken Pafnutius, der nedskrev beretningen om hans liv og dermed sikrede hans eftermæle. I østkirken regnes han som en af de store asketer og kaldes Onufrios den Store, og i kunsten fremstilles han som en gammel mand med langt skæg, hvis krop er dækket af hår. Hans festdag fejres i både den ortodokse og den katolske kirke den 12. juni, mens den danske almanak fører hans navn den 10. juni. Hans dyrkelse var i middelalderen udbredt over hele den kristne verden og navnlig elsket i øst, hvor talrige klostre og kirker bærer hans navn.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og optræder alene som almanakdato. De romanske og ortodokse sideformer Onofrio og Onufrij lever videre i Italien og i den østkirkelige verden, men har ingen tradition som dansk dåbsnavn.

Beslægtede navne

• Onofrio
• Onufrij