Øllegaard

Oprindelse

Øllegaard kommer af oldhøjtysk Odalgard, sammensat af odal ('arvejord, nedarvet ejendom') og gard ('hegn, indhegning, værn'), altså omtrent 'værnet om arvejorden'. Navnet dukkede op i udkanten af det danske område i slutningen af 1400-tallet, indført gennem den tysktalende adel, og er et af de få navne i den danske almanak, der ikke kan knyttes til nogen helgen. De beslægtede former Adelgard og Olgard hører til samme germanske navnefamilie.

Betydning

'Værnet om arvejorden' eller 'den indhegnede odelsjord' — sammensætning af oldhøjtysk odal ('arvejord') og gard ('hegn, værn').

Kulturelle referencer

Øllegaard har en lang tradition blandt den dansk-tyske adel i Sønderjylland og Holsten. Den tidligst kendte danske bærer er adelsfruen Øllegaard Walkendorf, datter af Henning Walkendorf, nævnt i kilderne fra 1478. Blandt senere bærere er Øllegaard Huitfeldt (1582–1619), adelskvinden og godsejeren Øllegaard Hartvigsdatter Pentz (1594–1654) og Margrethe Øllegaard van Ahlefeldt (1650–1706). Navnet var så fast forankret i ældre dansk standssamfund, at Ludvig Holberg gav en af figurerne i komedien Barselstuen (1723) navnet Øllegaard Sværdfeger. Fra 1700-tallet bredte navnet sig ud over adelskredsen, men forblev sjældent. Festdagen den 28. februar er bevaret i den danske almanak — placeret tæt på skuddagen, som navnet i kalenderen ofte forbindes med.

Popularitet

Yderst sjældent som dåbsnavn for nyfødte og findes i dag hovedsagelig som almanakdato og i ældre adelige slægtsbøger. Navnet bevarer en distinkt nordisk-germansk, gammeladelig klang og forbindes med det sønderjyske og holstenske aristokrati snarere end med moderne navngivning. Det optræder i dag næsten udelukkende i historiske kilder og i kalenderen, hvor det er en af de mere usædvanlige kvindenavneformer.

Beslægtede navne

• Ulla
• Adelgard
• Olgard