Nobertus

Oprindelse

Nobertus er en latiniseret variant af det germanske mandsnavn Norbert, sammensat af nord ('nord') og berht ('strålende, klar'), altså 'glansen fra nord'. Stavemåden Nobertus optræder i ældre danske almanakker som en lokal form og er først og fremmest knyttet til Sankt Norbert af Xanten, der grundlagde præmonstratenserordenen. Som dansk dåbsnavn har formen aldrig været i brug.

Betydning

'Glansen fra nord' eller 'den nordligt strålende' — sammensætning af de germanske rødder nord ('nord') og berht ('strålende, klar').

Kulturelle referencer

Sankt Norbert af Xanten (ca. 1080–1134) var en rhinlandsk gejstlig, der ifølge legenden vendte sig fra et verdsligt liv, efter at han blev kastet af hesten, da et lynnedslag skræmte dyret. Juledag 1120 grundlagde han præmonstratenserordenen — de såkaldte hvide kanniker — ved Prémontré nær Laon i Frankrig, og i 1126 blev han ærkebiskop af Magdeburg. Han blev helgenkåret i 1582 af pave Gregor 13., og hans festdag den 6. juni er bevaret i den danske almanak. Præmonstratenserne kom til Danmark i 1100-tallet og oprettede blandt deres vigtigste danske huse klostrene i Børglum og Vrejlev i Vendsyssel. Norbert fremstilles i kunsten ofte med en monstrans i hånden som tegn på sin ærbødighed for nadveren, og ordenen fik tilnavnet de hvide kanniker efter sin lyse uldne dragt. Børglum var i middelalderen tillige bispesæde for Vendsyssel stift.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og optræder alene som almanakdato. Den almindelige form Norbert og den romanske sideform Norberto lever videre i tysk-, fransk- og italiensktalende lande, men har ingen udbredt tradition som dansk dåbsnavn.

Beslægtede navne

• Norbert
• Norberto