Nikodemus

Oprindelse

Nikodemus kommer af græsk Nikódēmos, sammensat af níkē ('sejr') og dēmos ('folk'), altså 'folkets sejr' eller 'sejr blandt folket'. I Johannesevangeliet optræder Nikodemus som en farisæer og medlem af Det Høje Råd (Sanhedrin). Navnet kom til Danmark gennem Bibelen og den kirkelige tradition og er bevaret som almanakdato, men har altid været sjældent som dansk dåbsnavn.

Betydning

'Folkets sejr' eller 'sejr blandt folket' — sammensætning af de græske ord níkē ('sejr') og dēmos ('folk').

Kulturelle referencer

Nikodemus i Johannesevangeliet kommer ifølge teksten om natten til Jesus for at samtale om gudsriget, og det er i denne samtale, ordene om at blive 'født på ny' falder (Johs. 3). Senere tager han Jesus i forsvar over for Det Høje Råd (Johs. 7), og efter korsfæstelsen hjælper han Josef af Arimatæa med at salve og lægge Jesu legeme i graven med en blanding af myrra og aloe (Johs. 19). Det apokryfe Nikodemusevangelium — også kaldet Pilatusakterne — fra det 4.–5. århundrede bærer hans navn og skildrer Jesu proces og hans nedfart til dødsriget. Hans festdag den 3. august er bevaret i den danske almanak. I kunsten optræder Nikodemus i fremstillinger af korsnedtagelsen, og den kappeklædte Nikodemus-skikkelse i Michelangelos såkaldte Firenze-pietà (ca. 1547–1555) menes at være et selvportræt af kunstneren.

Popularitet

Sjældent som dansk dåbsnavn. Navnet lever først og fremmest videre som bibelsk reference og almanakdato og bæres kun af ganske få danskere, oftest som mellemnavn. De romanske sideformer Nicodemo og Nicodemus forekommer i italiensk- og spansktalende lande, men har ingen udbredt tradition i Danmark.

Beslægtede navne

• Nicodemo
• Nicodemus