Nikatius

Oprindelse

Nikatius (latin Nicasius) kommer af græsk Nikásios, afledt af verbet nikáō ('at sejre'). Navnet er især knyttet til Sankt Nicasius af Reims, biskop og martyr, og nåede Danmark som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. Som dansk dåbsnavn er det aldrig blevet taget i brug.

Betydning

'Den sejrende' eller 'sejrherre' — afledt af det græske verbum nikáō ('at sejre').

Kulturelle referencer

Sankt Nicasius af Reims var biskop af Reims og grundlagde efter overleveringen byens første domkirke. Da en barbarhær — efter kilderne enten vandalerne omkring år 407 eller hunnerne under Attila omkring 451 — plyndrede byen, skal han have forudsagt angrebet og er taget imod fjenden ved kirkens dør, hvor han blev dræbt sammen med sin søster Eutropia og en del af sit klerus. Efter legenden fremsagde han Salme 119, mens han blev hugget ned, og fortsatte angiveligt verset, efter at hovedet var skilt fra kroppen. Derfor regnes han blandt de såkaldte kefaloforer, helgener der fremstilles bærende deres eget afhuggede hoved — et ikonografisk fællestræk med Sankt Dionysius af Paris. Nicasius blev en af den franske middelalderkirkes mest dyrkede helgener og påkaldtes som værn mod kopper. På stedet for den kirke, han grundlagde, rejstes siden den gotiske domkirke i Reims, hvor de franske konger gennem århundreder blev kronet. Hans festdag er traditionelt den 14. december, men i den danske almanak føres Nikatius-dagen den 15. december.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og optræder alene som almanakdato. De franske sideformer Nicaise og Nicasius lever videre i Frankrig, hvor flere kirker er viet til helgenen.

Beslægtede navne

• Nicasius
• Nicaise