Narcissus

Oprindelse

Narcissus kommer af græsk Nárkissos, navnet på den smukke yngling i den græske mytologi. Ordet sættes traditionelt i forbindelse med nárkē ('følelsesløshed, bedøvelse') — samme rod som i 'narkose' — formentlig med henvisning til narcisblomstens bedøvende duft, men sammenhængen er omdiskuteret, og nogle forskere regner blomsternavnet for ældre end myten. Til Danmark er navnet kommet som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender.

Betydning

Knyttet til græsk nárkē ('bedøvelse') eller til navnet på narcisblomsten — betydningen er omdiskuteret. I almindelig sprogbrug er Narcissus blevet indbegrebet af selvforelskelse.

Kulturelle referencer

Navnet rummer to traditioner. I Ovids Metamorfoser er Narcissus den smukke yngling, der afviser nymfen Echo og til straf forelsker sig i sit eget spejlbillede i en kilde, til han hentæres og forvandles til den hvide narcisblomst; myten har givet navn til både blomsten og det psykologiske begreb narcissisme. Hertil kommer den historiske Sankt Narcissus af Jerusalem (ca. 99 – ca. 216), der efter overleveringen blev byens 30. biskop i en høj alder og skal være blevet henved 117 år gammel. Ifølge kirkehistorikeren Euseb forvandlede han ved en påske vand til lampeolie, da olien slap op, og sammen med biskop Theofilus af Cæsarea ledede han omkring år 195 et kirkemøde, der fastlagde, at påsken altid skulle fejres på en søndag. Hans festdag den 29. oktober er bevaret i den danske almanak (i østkirken 7. august).

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Navnet lever videre i mytologien, i botanikken som navn på narcisslægten og i psykologiens fagsprog om selvoptagethed, mens de romanske sideformer Narciso og Narcis forekommer i syd- og østeuropæiske lande.

Beslægtede navne

• Narciso
• Narcis