Matthæus

Oprindelse

Matthæus kommer af hebraisk Mattityahu, sammensat af mattanah ('gave') og en kortform af gudsnavnet Jahve, altså 'Jahves gave'. Via den græske form Matthaíos og latin Matthæus kom navnet til Danmark gennem Det Nye Testamente og den kirkelige helgendyrkelse. Den lange latinske form har holdt sig sjælden i dansk dåbsbrug, mens de afkortede former Mathias og Mads er blevet langt mere udbredte.

Betydning

'Jahves gave' — sammensætning af hebraisk mattanah ('gave') og en kortform af gudsnavnet Jahve.

Kulturelle referencer

Evangelisten Matthæus var ifølge evangelierne tolderen Levi, søn af Alfæus, som Jesus kaldte fra toldboden i Kapernaum; han regnes traditionelt for forfatter til Matthæusevangeliet, der står som det første af Det Nye Testamentes fire evangelier, og hører til de tolv apostle. Fordi hans evangelium indledes med Jesu slægtstavle og fremhæver hans menneskelige natur, er hans symbol blandt de fire evangelisters væsener et menneske med vinger. Hans relikvier skal i 900-tallet være ført til domkirken i Salerno i Syditalien. Festdagen den 21. september er bevaret i den danske almanak. Caravaggios tre malerier om Sankt Matthæus i kirken San Luigi dei Francesi i Rom og Johann Sebastian Bachs Matthæuspassion (1727) hører til kunst- og musikhistoriens hovedværker over evangelisten.

Popularitet

Den lange form Matthæus er sjælden i Danmark og bæres i dag af under hundrede mænd. Til gengæld er den afkortede variant Mathias et af de mest populære danske drengenavne fra 1990'erne og frem, og også den korte form Mads har været stærkt udbredt.

Beslægtede navne

• Mathias
• Matteus
• Matthew
• Mads