Marcellus

Oprindelse

Marcellus kommer af latinens Marcellus, en diminutiv af det romerske fornavn Marcus, der traditionelt forbindes med krigsguden Mars, selv om denne afledning er omdiskuteret. Navnet var udbredt i den romerske oldtid, blev båret af flere paver og helgener og nåede Danmark som almanakdato fra den førreformatoriske kalender. Som dansk dåbsnavn har det altid været sjældent.

Betydning

'Lille Marcus' eller 'lille krigsmand' — diminutiv af latinens Marcus, hvis egen knytning til Mars dog er omstridt.

Kulturelle referencer

Pave Marcellus I (308–309) virkede kortvarigt efter Diocletian-forfølgelserne og er kendt for sin strenge holdning over for de frafaldne kristne, der havde ofret til de hedenske guder; kejser Maxentius forviste ham fra Rom, og hans festdag den 16. januar er bevaret i den danske almanak. Den romerske general Marcus Claudius Marcellus, fem gange konsul, erobrede Syrakus i 212 f.Kr. under den anden puniske krig — den belejring, hvorunder den græske matematiker Arkimedes efter overleveringen blev dræbt. Marcellus optræder også i Shakespeares Hamlet, hvor vagten Marcellus sammen med Bernardo først ser kongens genfærd vandre på voldene ved Helsingør. Palestrinas berømte Missa Papae Marcelli (udgivet 1567) bærer navn efter pave Marcellus II, der kun regerede tre uger i 1555, og regnes for et mesterværk i renæssancens polyfoni.

Popularitet

Sjældent som dansk dåbsnavn. Navnet bevarer en klassisk, latinsk klang og kendes i Danmark mest fra almanakken og fra Shakespeare-traditionen. De afkortede former Marcel og Marcello forekommer enkelte gange, ofte i familier med fransk eller italiensk tilknytning.

Beslægtede navne

• Marcell
• Marcello
• Marcel