Marcellinus

Oprindelse

Marcellinus er en latinsk videreafledning af Marcellus, der selv er en diminutiv af Marcus, alt sammen i sidste ende knyttet til krigsguden Mars, om end denne sammenhæng er omdiskuteret. Formen blev båret af en pave og flere tidlige martyrer og nåede Danmark som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. Som dansk dåbsnavn er den ikke blevet optaget.

Betydning

'Tilhørende Mars' eller 'lille kriger' — dobbelt diminutiv afledt af det romerske Marcus, hvis tilknytning til Mars dog er omstridt.

Kulturelle referencer

Den 2. juni mindes i den vestlige kirke martyrerne Marcellinus (præst) og Peter (eksorcist), der ifølge traditionen led martyrdøden i Rom under Diocletian-forfølgelserne omkring år 304; festdagen er bevaret i den danske almanak. Pave Marcellinus (296–304), hvis episkopat er omdiskuteret, mindes derimod i den katolske kirke den 26. april, mens Sankt Marcellinus af Embrun var en anden tidlig kristen biskop. Den mest kendte verdslige bærer er den romerske historiker Ammianus Marcellinus (ca. 330 – ca. 391), hvis store værk Res gestae skildrer Romerrigets historie og regnes for den sidste store latinske historieskrivning fra oldtiden; han tjente selv som soldat under kejser Julian og var øjenvidne til mange af de begivenheder, han beskriver, og skrev sit værk på latin, selv om græsk var hans modersmål. Navnefamilien rummer de romanske sideformer Marcelino og Marcellino.

Popularitet

Bruges ikke som dåbsnavn i moderne Danmark og optræder alene som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. De romanske sideformer Marcelino og Marcellino lever videre i italiensk- og spansktalende lande.

Beslægtede navne

• Marcelino
• Marcellino