Malachias

Oprindelse

Malachias kommer via græsk Malachías af hebraisk Malʾakhī, der betyder 'min budbringer' eller 'min engel', afledt af malʾakh ('budbringer, engel'). I Det Gamle Testamente er Malakias den sidste af de tolv små profeter, men allerede oldtidens bibellæsere var i tvivl om, hvorvidt ordet var et egentligt personnavn eller blot titlen 'min budbringer', hentet fra bogens eget åbningsvers. Navnet kom til Norden med den bibelske og kirkelige tradition og lever videre i den engelske form Malachi og den korte Malaki.

Betydning

'Min budbringer' eller 'min engel' — afledt af hebraisk malʾakh ('budbringer, engel'). Det er omdiskuteret, om ordet oprindelig var et personnavn eller en titel.

Kulturelle referencer

Profeten Malakias' Bog afslutter Det Gamle Testamente og dermed hele den hebraiske profetkanon med løftet om, at profeten Elias skal vende tilbage før Herrens store dag; i kristen tradition tolkes dette som et varsel om Johannes Døberen. Navnet bæres desuden af Sankt Malakias af Armagh (1094-1148), ærkebiskop af Armagh og pavelig legat, der blev 1100-tallets førende kirkereformator på Irland og indførte cistercienserordenen i landet med klosteret Mellifont i 1142; han døde hos sin ven Bernhard af Clairvaux og blev i 1190 den første irer, der formelt blev helgenkåret. Til hans navn knytter sig den berygtede 'Sankt Malakias' profeti', en liste over alle paver frem til verdens ende, der dog er en påvist forfalskning fra slutningen af 1500-tallet. I den danske almanak står Malakias' dag den 5. november.

Popularitet

Bruges yderst sjældent som personnavn i moderne Danmark. Malachias lever først og fremmest videre som bibelsk og almanaksk reference, mens den internationale form Malachi i nyere tid har vundet en behersket udbredelse i engelsktalende lande. I dansk sammenhæng er navnet stærkt forbundet med profetbogen og med den irske helgens paveprofeti.

Beslægtede navne

• Malachi
• Malaki