Lucina

Oprindelse

Lucina kommer af latinens Lucina, en afledning af lux ('lys'). Det var oprindelig et tilnavn til den romerske gudinde Juno i hendes rolle som fødselshjælperinde (Juno Lucina) fordi hun bragte de nyfødte 'frem til lyset'. Som personnavn blev tilnavnet videreført i den kristne helgentradition, og det lever i dag videre i de beslægtede former Lucinda og Lucy, der begge går tilbage til samme latinske lysrod som Lucia og Lucius.

Betydning

'Hun der bringer til lyset' eller 'fødselsgudinden', afledt af latinens lux ('lys').

Kulturelle referencer

I romersk religion var Lucina den gudinde, kvinder påkaldte under fødslen, og tilnavnet blev brugt om både Juno og Diana, der hver især kunne dyrkes som fødselshjælperske. I den kristne overlevering omformedes navnet til en helgenfigur: Sankt Lucina var ifølge legenden en velhavende romersk matrone i den tidlige kirke, der lod flere af forfølgelsernes martyrer begrave i katakomberne langs Via Appia. Et af de ældste gravkamre i Callixtus-katakomberne bærer den dag i dag navnet 'Lucinas krypt'. Hendes festdag den 30. juni er bevaret i den danske almanak. Navnet er desuden kendt i litterær sammenhæng, hvor digtere fra antikken til renæssancen påkaldte Lucina som fødslens skytsgudinde, blandt andre Ovid og Vergil.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Navnet lever videre som almanakdato og som mytologisk og litterær reference til den romerske fødselsgudinde. De klanglige slægtninge Lucia og Lucy er derimod i brug som pigenavne i nutidens Danmark.

Beslægtede navne

• Lucinda
• Lucy