Lucina

Oprindelse

Lucina kommer af latinens Lucina, en afledning af lux ('lys'). Det var oprindelig et tilnavn til den romerske gudinde Juno i hendes rolle som fødselshjælperinde — Juno Lucina — fordi hun bragte de nyfødte 'frem til lyset'. Som personnavn blev tilnavnet videreført i den kristne helgentradition, og det lever i dag videre i de beslægtede former Lucinda og Lucy, der begge går tilbage til samme latinske lysrod som Lucia og Lucius.

Betydning

'Hun der bringer til lyset' eller 'fødselsgudinden' — afledt af latinens lux ('lys').

Kulturelle referencer

I romersk religion var Lucina den gudinde, kvinder påkaldte under fødslen, og tilnavnet blev brugt om både Juno og Diana, der hver især kunne dyrkes som fødselshjælperske. I den kristne overlevering omformedes navnet til en helgenfigur: Sankt Lucina var ifølge legenden en velhavende romersk matrone i den tidlige kirke, der lod flere af forfølgelsernes martyrer begrave i katakomberne langs Via Appia. Et af de ældste gravkamre i Callixtus-katakomberne bærer den dag i dag navnet 'Lucinas krypt'. Hendes festdag den 30. juni er bevaret i den danske almanak. Navnet er desuden kendt i litterær sammenhæng, hvor digtere fra antikken til renæssancen påkaldte Lucina som fødslens skytsgudinde, blandt andre Ovid og Vergil.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Navnet lever videre som almanakdato og som mytologisk og litterær reference til den romerske fødselsgudinde. De klanglige slægtninge Lucia og Lucy er derimod i brug som pigenavne i nutidens Danmark.

Beslægtede navne

• Lucinda
• Lucy