Leander

Oprindelse

Leander kommer af græsk Leándros, sammensat af léōn ('løve') og anēr / andrós ('mand'), altså 'løvemand'. Det er kendt fra den græske myte om Leander og Hero og bæres af kirkefaderen Sankt Leander af Sevilla. Navnet kom til Norden som et lærd, klassisk dåbsnavn og lever videre i de romanske former Leandro og Léandre.

Betydning

'Løvemand' — sammensætning af græsk léōn ('løve') og anēr ('mand').

Kulturelle referencer

I den græske myte er Leander den unge mand fra Abydos, der hver nat svømmer over Hellesponten for at møde sin elskede Hero på den anden bred, indtil han en stormnat drukner, hvorefter Hero i fortvivlelse styrter sig i havet — en af antikkens mest kendte tragiske kærlighedshistorier, gengivet af Ovid og senere af Christopher Marlowe; den engelske digter Lord Byron svømmede i 1810 selv over Hellesponten i efterligning af myten. Sankt Leander af Sevilla (ca. 534–600) var ærkebiskop og ældre bror til kirkelæreren Isidor af Sevilla; han spillede en central rolle, da vestgoterne under kong Reccared opgav arianismen til fordel for den katolske tro ved kirkemødet i Toledo i 589. Hans navnedag falder i den danske almanak den 27. februar. Som dansk fornavn er Leander forholdsvis nyt og bæres af få voksne af betydning.

Popularitet

Sjældent men spirende dansk drengenavn. Den korte, klassiske form har fået en behersket appel i 2010'erne og 2020'erne, hvor klangfulde, internationale drengenavne er kommet på mode, men det er fortsat væsentligt mindre udbredt end klassikere som Leo.

Beslægtede navne

• Leandro
• Léandre