Lazarus

Oprindelse

Lazarus kommer via den græske form Lázaros af hebraisk Elʿazar (Eleazar), sammensat af El ('Gud') og roden ʿazar ('hjælpe'), altså 'Gud har hjulpet' eller 'Gud er min hjælp'. Det er etymologisk samme navn som det gammeltestamentlige Eleazar. Navnet bæres i Det Nye Testamente af to forskellige skikkelser og kom til Norden med den bibelske og kirkelige navnetradition. I dansk overlevering har det altid været sjældent som dåbsnavn, men det lever videre i de romanske former Lázaro og Lazzaro samt i grundformen Eleazar.

Betydning

'Gud har hjulpet' eller 'Gud er min hjælp' — sammensætning af hebraisk El ('Gud') og roden ʿazar ('hjælpe').

Kulturelle referencer

Den ene Lazarus er Lazarus af Bethania, bror til Maria og Marta, som Jesus ifølge Johannesevangeliet opvækker fra de døde efter fire dage i graven — Det Nye Testamentes mest dramatiske opvækkelsesunder og et yndet motiv i kirkekunsten. Senere tradition gør ham til biskop: efter den franske overlevering den første biskop af Marseille, efter den østlige til biskop af Kition (Larnaka) på Cypern. Den anden Lazarus er den sårede tigger i Jesu lignelse om den rige mand og den fattige Lazarus i Lukasevangeliet. Fra denne skikkelse tog middelalderens hospitaler for spedalske navn, og ordet 'lazaret' (oprindelig et sygehus, siden et feltsygehus) er afledt heraf. Den johanniterbeslægtede Sankt Lazarus' Orden, stiftet under korstogene, plejede netop spedalske. I østkirken fejres Lazarus af Bethania desuden på Lazarus-lørdag før palmesøndag. Navnedagen den 16. december er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Bruges yderst sjældent som dansk dåbsnavn og har aldrig været et egentligt brugsnavn i nyere tid. Lever først og fremmest videre som bibelsk reference, i kunsthistorien og i lægesproget — i ordet 'lazaret' og i det moderne 'Lazarus-syndrom', betegnelsen for spontant genoptaget kredsløb efter afbrudt genoplivning.

Beslægtede navne

• Lasse
• Lazaro
• Eleazar