Lambertu

Oprindelse

Lambertu er en latiniseret almanakform af mandsnavnet Lambert, der går tilbage til det germanske Lantberht, sammensat af land ('land') og berht ('strålende, lysende'), altså 'strålende over landet' eller 'landets glans'. Navnet kom ind i kirkens kalender gennem dyrkelsen af Sankt Lambert af Maastricht og lever videre i de almindelige former Lambert og Lamberto. Selve formen Lambertu er en afkortet, lokal stavemåde i ældre danske almanakker.

Betydning

'Landets stråleglans' eller 'lyset over landet' — sammensætning af germansk land og berht ('strålende').

Kulturelle referencer

Sankt Lambert af Maastricht (ca. 636–705) var biskop af Maastricht fra omkring 670 og en central skikkelse i frankerrigets kirke. Efter overleveringen pådrog han sig fjendskab, fordi han fordømte hofmajoren Pippin af Herstals forhold til Alpaïde, der blev moder til Karl Martel. Lambert blev myrdet i Liège, og stedet for hans død blev hurtigt et valfartssted; hans efterfølger Sankt Hubert overførte relikvierne dertil, og kort efter blev bispesædet flyttet fra Maastricht til Liège, hvor Lamberts skrin blev til byens katedral. Den vældige Sankt Lambert-katedral var gennem middelalderen Lièges vartegn, indtil den blev nedrevet under Den Franske Revolution. Lambert blev skytshelgen for byen og bispedømmet Liège, og hans dyrkelse var udbredt i Nederlandene og Rhinlandet, knyttet til hertugslægterne i Brabant og Flandern. Hans festdag den 17. september er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. Grundformen Lambert har en sjælden, fast tilstedeværelse i tysk og nederlandsk navnetradition, men forekommer næsten ikke som dansk dåbsnavn.

Beslægtede navne

• Lambert
• Lamberto