Navnedag
Kyndelmisse
Navnedagen fejres den 2. februar.
Oprindelse
Kyndelmisse kommer af det oldnordiske kyndill ('lys, kerte, fakkel') og messa ('messe'), altså 'lysmessen', en dansk benævnelse for festen Mariæ renselsesdag, latin Festum Purificationis Mariae, der i nyere kirkesprog kaldes Herrens fremstilling i templet. Navnet sigter til de lysprocessioner og den velsignelse af kirkens vokslys, der fra middelalderen kendetegnede dagen.
Betydning
Bogstaveligt 'lysmesse', festen for Mariæ renselse og Jesu fremstilling i templet, opkaldt efter dagens lysvielse.
Kulturelle referencer
Kyndelmisse den 2. februar mindes ifølge Lukasevangeliet, at Maria og Josef fyrre dage efter Jesu fødsel bragte ham til templet i Jerusalem for at foretage renselsesofferet og fremstille den førstefødte for Gud. Her tog den gamle Simeon barnet i sine arme og lovpriste det som 'et lys til oplysning af hedningerne og en herlighed for dit folk Israel', ordene i hans lovsang Nunc dimittis. Netop denne tale om Jesus som lys gav fra det 5. århundrede anledning til, at man velsignede og bar tændte vokslys i procession, og dagen fik derved sit nordiske navn. Lysene blev taget med hjem og tændt som værn mod uvejr, lynild og ulykke. I østkirken kaldes festen Hypapante, 'mødet', efter Simeons møde med barnet. Kyndelmisse ligger midt i vinteren og er knyttet til en gammel dansk vejrregel: 'Bliver kyndelmisse klar og hel, sner det otte uger til.' Festen er bevaret i den traditionelle danske almanak.
Popularitet
Bruges ikke som personnavn. Lever videre som almanakdato og som en central kalendermarkør midt i den danske vinter, hvor den markerer overgangen mod det tidlige forår og stadig fejres i kirken som Herrens fremstilling i templet.
Kommende navnedage
| Dato | Ugedag |
|---|---|
| 2. februar 2027 | tirsdag |
| 2. februar 2028 | onsdag |
Kilder
Kilderne er eksterne; for fuldstændige oplysninger henvises til de oprindelige udgivelser.