Navnedag
Kyndelmisse
Navnedagen fejres den 2. februar.
Oprindelse
Kyndelmisse kommer af det oldnordiske kyndill ('lys, kerte, fakkel') og messa ('messe'), altså 'lysmessen' — en dansk benævnelse for festen Mariæ renselsesdag, latin Festum Purificationis Mariae, der i nyere kirkesprog kaldes Herrens fremstilling i templet. Navnet sigter til de lysprocessioner og den velsignelse af kirkens vokslys, der fra middelalderen kendetegnede dagen.
Betydning
Bogstaveligt 'lysmesse' — festen for Mariæ renselse og Jesu fremstilling i templet, opkaldt efter dagens lysvielse.
Kulturelle referencer
Kyndelmisse den 2. februar mindes ifølge Lukasevangeliet, at Maria og Josef fyrre dage efter Jesu fødsel bragte ham til templet i Jerusalem for at foretage renselsesofferet og fremstille den førstefødte for Gud. Her tog den gamle Simeon barnet i sine arme og lovpriste det som 'et lys til oplysning af hedningerne og en herlighed for dit folk Israel' — ordene i hans lovsang Nunc dimittis. Netop denne tale om Jesus som lys gav fra det 5. århundrede anledning til, at man velsignede og bar tændte vokslys i procession, og dagen fik derved sit nordiske navn. Lysene blev taget med hjem og tændt som værn mod uvejr, lynild og ulykke. I østkirken kaldes festen Hypapante, 'mødet', efter Simeons møde med barnet. Kyndelmisse ligger midt i vinteren og er knyttet til en gammel dansk vejrregel: 'Bliver kyndelmisse klar og hel, sner det otte uger til.' Festen er bevaret i den traditionelle danske almanak.
Popularitet
Bruges ikke som personnavn. Lever videre som almanakdato og som en central kalendermarkør midt i den danske vinter, hvor den markerer overgangen mod det tidlige forår og stadig fejres i kirken som Herrens fremstilling i templet.
Kommende navnedage
| Dato | Ugedag |
|---|---|
| 2. februar 2027 | tirsdag |
| 2. februar 2028 | onsdag |
Kilder
Kilderne er eksterne; for fuldstændige oplysninger henvises til de oprindelige udgivelser.