Knud

Oprindelse

Knud kommer af oldnordisk Knútr, oprindelig et germansk tilnavn med betydningen 'knude' eller 'knold', i overført forstand noget robust og sammenbidt. Navnet er knyttet tæt til vikingetidens og middelalderens danske kongerække og hører til de ældste og mest udprægede danske mandsnavne. Sideformen Knut og den latiniserede Canute, som den engelske overlevering brugte om Knud den Store, går tilbage til samme rod. Navnet lever også videre i danske stednavne som Knudshoved og Knudsker.

Betydning

'Knude' eller 'knold' — i overført forstand robust og kompakt.

Kulturelle referencer

Knud den Store (ca. 995–1035) regerede over et nordsørige, der på sit højdepunkt omfattede både Danmark og England. Knud Lavard (ca. 1096–1131), hertug af Slesvig, blev myrdet i Haraldsted Skov ved Ringsted den 7. januar 1131 og helgenkåret i 1170; hans drab udløste en langvarig borgerkrig. Knud den Hellige (1042–1086) blev dræbt foran alteret i Sankt Albani Kirke i Odense og er Danmarks skytshelgen. Polarforskeren Knud Rasmussen (1879–1933) kortlagde store dele af Grønland gennem Thule-ekspeditionerne, og hans 5. Thule-ekspedition (1921–1924) gik tværs over det arktiske Nordamerika. Også forfatteren Knud Sørensen (1928–2022) hører til navnets nyere bærere. Navnedagen den 7. januar mindes netop Knud Lavard og er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Tungt klassisk konge- og helgennavn. Var almindeligt blandt drenge født i første halvdel af 1900-tallet, men er blevet sjældent som dåbsnavn for nyfødte i 2000'erne og 2010'erne. Bevarer dog en ærværdig, dybt dansk og historisk klang og bruges fortsat jævnligt som mellemnavn.

Beslægtede navne

• Knut
• Canute
• Knude