Kastor

Oprindelse

Kastor kommer af græsk Kástōr, navnet på den ene af tvillingebrødrene Kastor og Polydeukes (latin Castor og Pollux) i den græske mytologi. Det græske ord kástōr betyder 'bæver', men selve personnavnets oprindelse regnes for usikker og muligvis førgræsk. Som kristent personnavn bæres formen af enkelte oldkirkelige helgener, og den lever videre i den latinske sideform Castor, der tillige er navnet på den klare stjerne i stjernebilledet Tvillingerne.

Betydning

Usikker oprindelse; det græske kástōr betyder 'bæver', men navnets egentlige rod er omdiskuteret.

Kulturelle referencer

Tvillingerne Kastor og Polydeukes — Dioskurerne, 'Zeussønnerne' — er i græsk mytologi Ledas sønner, hvor Polydeukes regnes som udødelig og Kastor som dødelig. Da Kastor faldt i kamp, bad broderen Zeus om at måtte dele sin udødelighed med ham, og de to blev sat på himlen som stjernebilledet Tvillingerne, hvor de to klareste stjerner stadig bærer navnene Castor og Pollux. I antikken blev brødrene dyrket som beskyttere af søfarende og ryttere. Som helgennavn bæres Kastor blandt andet af Sankt Kastor af Karden (død omkring år 400), en eneboer af aquitansk herkomst, der virkede ved Mosel og siden blev skytshelgen for byen Koblenz, hvor Sankt Kastor-basilikaen rejser sig over hans grav; hans festdag fejres dog den 13. februar. I den danske almanak er navnet Kastor bevaret ved datoen den 27. marts.

Popularitet

Bruges stort set ikke som personnavn i moderne Danmark. Kastor lever først og fremmest videre gennem den græske mytologi og som almanakdato, og for de fleste danskere er navnet knyttet til stjernen Castor og stjernebilledet Tvillingerne snarere end til en navnebærer. Den latinske form Castor optræder kun lejlighedsvis og hører til de sjældneste klassiske navne.

Beslægtede navne

• Castor