Justinus

Oprindelse

Justinus kommer af latinens Iustinus, en afledning af iustus ('retfærdig') med tilhørssuffikset -inus, altså 'den retfærdige' eller 'den til retfærdighed hørende'. Det hører til en stor familie af romerske dydsnavne sammen med Justus, Justina og Justinian. Navnet blev båret af kirkefaderen Justinus Martyr og af flere byzantinske kejsere og kom til Norden som et lærd, kristent dåbsnavn. Det lever videre i den korte, internationale form Justin samt de romanske former Giustino og Justino.

Betydning

'Den retfærdige' eller 'den til retfærdighed hørende' — afledt af latinens iustus ('retfærdig').

Kulturelle referencer

Sankt Justinus Martyr (ca. 100–165) var en af oldkirkens første kristne filosoffer; født i Samaria søgte han gennem flere filosofiske skoler, før han omvendte sig, og hans to Apologier, henvendt til kejser Antoninus Pius, hører til de tidligste systematiske forsvar for den kristne tro og er en vigtig kilde til den ældste gudstjenestes form. Han led martyrdøden i Rom under bypræfekten Rusticus omkring 165, hvilket gav ham tilnavnet Martyr. En anden navnefælle er den romerske historiker Justinus, der i kejsertiden sammenfattede Pompeius Trogus' nu tabte verdenshistorie. Den byzantinske kejser Justinian I (483–565), af samme navnerod, lod lovsamlingen Corpus iuris civilis udfærdige og opførte Hagia Sophia i Konstantinopel. Navnedagen den 13. april er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Den latinske form Justinus er sjælden som dansk dåbsnavn og har en lærd, klassisk klang. Den korte form Justin er noget mere udbredt, særligt i internationalt orienterede familier siden slutningen af 1900-tallet, mens beslægtede dydsnavne som Justus og pigenavnet Justina har haft en fortsat sjælden brug i Norden.

Beslægtede navne

• Justin
• Iustin
• Giustino