Jacobus

Oprindelse

Jacobus er den latinske form af Jakob, der kommer af hebraisk Yaʿaqov, traditionelt tolket som 'hælgriber', fordi patriarken ifølge Første Mosebog blev født med hånden om sin tvillingbror Esaus hæl. Den latinske form bruges især i kirkelige og lærde sammenhænge, mens den danske Jakob/Jacob har vundet langt større udbredelse. Til samme store navnefamilie hører engelsk James, spansk Diego og Santiago, italiensk Giacomo og kortformen Jakke.

Betydning

'Hælgriber' eller 'efterfølger' — afledt af hebraisk Yaʿaqov; betydningen er omdiskuteret og knyttes også til 'Gud beskytter'.

Kulturelle referencer

Den latinske form bæres frem for alt af de to apostle ved navn Jakob. Jakob den Ældre, søn af Sebedæus og bror til Johannes, hørte til Jesu nærmeste discipelkreds og blev efter Apostlenes Gerninger henrettet under Herodes Agrippa 1. omkring år 44 — den første apostel, der led martyrdøden. Efter en middelalderlig legende blev hans relikvier ført til Galicien, og hans grav i Santiago de Compostela blev mål for en af kristenhedens største pilgrimsruter, kendetegnet ved ibskallen og pilgrimsstaven; også danske pilgrimme drog ad Jakobsvejen. Jakob den Yngre, ofte sammenstillet med 'Herrens broder', ledede den tidlige menighed i Jerusalem, og ham tilskrives traditionelt Jakobs Brev. Festdagen den 25. juli — Jakobsdag — er bevaret i den danske almanak og er stadig pilgrimsdag i Compostela.

Popularitet

Den latinske form Jacobus er sjælden i moderne Danmark og optræder mest i kirkelige, lærde og historiske kilder. Til gengæld hører de danske former Jakob og Jacob til landets mest udbredte og stabile drengenavne, og navnefamilien som helhed — med James, Diego og Giacomo — er blandt de mest internationale overhovedet.

Beslægtede navne

• Jakob
• Jakke
• Jago
• Diego