Inger

Oprindelse

Inger er en sammentrukket nordisk form af Ingegerd (også Ingerd), sammensat af gudenavnet Ing — en oldnordisk frugtbarheds- og frodighedsgud, også kaldet Yngve — og et ord beslægtet med gærde ('indhegning, værn'). Navnet kan dermed tolkes som 'Ings værn' eller 'tilhørende Ing'. Det har været kendt i Danmark siden middelalderen og hører til samme Ing-navnefamilie som Inge, Ingrid og Ingeborg.

Betydning

'Ings værn' eller 'tilhørende Ing' — sammentrukket form af Ingegerd, dannet af gudenavnet Ing og et ord beslægtet med gærde. Tolkningen af andetleddet er omdiskuteret.

Kulturelle referencer

Inger Christensen (1935–2009) regnes for en af Nordens største lyrikere; hendes digtsamling alfabet (1981), bygget over Fibonacci-talrækken og alfabetets bogstavorden, hører til 1900-tallets centrale danske værker, og sonetkransen Sommerfugledalen (1991) befæstede hendes ry. Hun blev gentagne gange nævnt som kandidat til Nobelprisen. Politikeren Inger Støjberg (f. 1973) har som minister og partileder været en markant skikkelse i nyere dansk politik. Navnet er kendt fra dansk middelalder og indgik tidligere ofte som førsteled i dobbeltnavne som Inger-Lise og Inger-Marie. Festdagen den 26. februar er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Klassiker, der var særligt udbredt blandt kvinder født i 1930'erne til 1960'erne, hvor det var blandt de mest brugte danske kvindenavne. Som dåbsnavn for nyfødte er Inger sjældent i 2000- og 2010'erne og optræder i dag langt oftere blandt ældre generationer end blandt nyfødte. Navnet bevarer ikke desto mindre en blid, fortrolig dansk-nordisk klang og bæres stadig af mange tusinde danskere.

Beslægtede navne

• Inga
• Ingerid
• Ingvor