Ingenuus

Oprindelse

Ingenuus kommer af latinens ingenuus ('frit født, ædel, åben'), dannet af forstavelsen in- og roden i gignere / genus ('blive født'). I romersk samfundsforstand betegnede ordet en frifødt borger til forskel fra en frigiven slave. Til samme navnefamilie hører den latinske helgenform Ingenuinus (tysk Ingenuin) og den italienske Ingenuino.

Betydning

'Frit født' eller 'ædel og åben' — afledt af latinens ingenuus, der oprindelig betegnede en frifødt romersk borger.

Kulturelle referencer

Sankt Ingenuinus af Säben (Sabiona i Sydtyrol) var den anden historisk sikre biskop af bispesædet og virkede efter overleveringen fra omkring 577 til sin død cirka 605, i en tid hvor egnen var omstridt mellem longobarder og frankere. Han æres sammen med Cassian og Albuin som en af bispedømmet Bozen-Brixens skytshelgener, og hans relikvier blev omkring år 990 overført til domkirken i Brixen. En helt anden bærer var den romerske tronraner Ingenuus, der som statholder i Pannonien blev udråbt til kejser af legionerne i Sirmium i år 260, efter at kejser Valerian var blevet taget til fange af perserkongen Shapur 1.; han blev kort efter slået af Gallienus' rytterhær ved Mursa og tog livet af sig. Den danske almanak har bevaret navnet Ingenuus den 13. maj. Den latinske rod ingenuus lever videre i engelsk 'ingenuous' ('åbenhjertig'), der ikke må forveksles med 'ingenious' ('genial').

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Navnet lever alene videre som almanakdato, et levn fra den førreformatoriske helgenkalender, mens helgenformen Ingenuin fortsat kendes i tyrolsk kirketradition.

Beslægtede navne

• Ingenuinus
• Ingenuino