Hugo

Oprindelse

Hugo kommer af det germanske hug ('sind, ånd, tanke'). Det er belagt fra tidlig middelalder og har spredt sig i hele Nordeuropa, både som selvstændigt navn og som kortform af sammensatte navne som Hugbert og Hubert. Til samme navnefamilie hører den franske form Hugues, den engelske Hugh og den italienske Ugo.

Betydning

'Sind', 'ånd' eller 'tanke' — afledt af germansk hug.

Kulturelle referencer

Hugo af Saint-Victor (ca. 1096–1141) var en af 1100-tallets store mystiske teologer ved klostret Saint-Victor i Paris, og i fransk form bar kong Hugues Capet (ca. 939–996), grundlæggeren af det capetingiske kongedynasti, samme navn. Den franske forfatter Victor Hugo (1802–1885) — manden bag Les Misérables og Klokkeren fra Notre-Dame — gjorde efternavnet til en af 1800-tallets store litterære skikkelser. Som dansk fornavn bæres Hugo blandt andre af kulturhistorikeren Hugo Matthiessen (1881–1957), museumsinspektør ved Nationalmuseet, der i bøger som Hærvejen videreførte Troels Lunds kulturhistoriske tradition og fra 1913 systematisk fotograferede gamle danske købstæder by for by — i alt omkring 75 byer, hvis bygningskultur dermed blev bevaret for eftertiden. I dansk navnetradition har Hugo været brugt siden 1800-tallet og har oplevet en kraftig renæssance i 2000'erne og 2010'erne. Festdagen den 1. april er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Klassiker, der har oplevet en stor renæssance fra 2000'erne og frem og nu hører til de mest brugte danske drengenavne for nyfødte. Den korte, bløde klang har gjort navnet til en favorit hos en ny forældregeneration.

Beslægtede navne

• Hugues
• Ugo
• Hugh