Hippolytus

Oprindelse

Hippolytus kommer af græsk Hippólytos, sammensat af híppos ('hest') og lýein ('løse, slippe'), altså 'den, der spænder hestene fra' eller 'slipper hestene løs'. Navnet er kendt både fra den græske myte om Hippolytos, søn af Theseus, og fra flere tidligkristne helgener. Til samme navnefamilie hører den tyske kortform Hippolyt og den spanske Hipólito; selve formen Hippolytus er aldrig blevet et levende dansk dåbsnavn.

Betydning

'Den, der slipper hestene løs' eller 'spænder hestene fra' — sammensætning af græsk híppos ('hest') og lýein ('løse'). I myten får navnet en grum ironi, da Hippolytos netop dræbes af løbske heste.

Kulturelle referencer

Sankt Hippolytus af Rom (ca. 170–235) var en af den vestlige kirkes første store teologiske forfattere og regnes tillige som kirkens første modpave: i strid med datidens paver ledede han en tid sin egen menighed. Under kejser Maximinus Thrax' forfølgelse blev han i 235 sendt til strafarbejde i minerne på Sardinien sammen med pave Pontian; her forligedes de to, og Hippolytus døde som martyr. Det liturgiske skrift Den apostolske Tradition tilskrives ham og er en af kirkehistoriens vigtigste kilder til oldkirkens gudstjeneste. I Vesten mindes han den 13. august — bevaret i den danske almanak — i Østkirken den 30. januar. Den græske myte om Hippolytos, der afviser gudinden Afrodites kærlighed og styrtes i døden af sine egne forskræmte heste, ligger til grund for Euripides' tragedie Hippolytos og for Racines tragedie Phèdre fra 1677.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Navnet lever videre i kirkehistorien, i den klassiske litteratur og som almanakdato. Sideformerne Hippolyt og Hipólito hører hjemme i andre sprogområder, mens formen Hippolytus i dansk sammenhæng udelukkende tilhører kalenderen og de lærde traditioner.

Beslægtede navne

• Hippolyt
• Hipólito