Hillebert

Oprindelse

Hillebert er en variantform af det germanske Hildebert, sammensat af hild ('kamp, strid') og berht ('strålende, lysende'), altså 'den, der stråler i kamp'. Begge led hører til de mest produktive i den gamle germanske navnedannelse, og navnet er beslægtet med Adelbert, Engelbert og Norbert. Sideformerne Hildebert og den sammentrukne Hilbert tilhører samme navnefamilie, mens stavemåden Hillebert især er bevaret i tysk og nederlandsk almanaktradition.

Betydning

'Stråleglans i kamp' eller 'den strålende kæmper' — sammensætning af germansk hild ('kamp') og berht ('strålende, lysende').

Kulturelle referencer

Den mest kendte bærer af grundformen er Hildebert af Lavardin (ca. 1055–1133), en fransk gejstlig, der var biskop af Le Mans og fra 1125 ærkebiskop af Tours. Han regnes som en af middelalderens fineste latinske digtere; hans elegier over det gamle Roms storhed og forfald blev læst og efterlignet i århundreder, og som biskop genopbyggede han domkirken i Le Mans, der blev indviet i 1120. I dansk og nordeuropæisk navnetradition forblev navnet sjældent og kendes hovedsagelig fra ældre kirkebøger og almanakker, hvor det optræder side om side med beslægtede berht-navne. Festdagen den 11. september er bevaret i den danske almanak fra den førreformatoriske helgenkalender. Navnets to led — kamp og stråleglans — er typiske for den heroiske germanske navngivning, der føjede krigeriske og lysende egenskaber sammen til ét navn.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Navnet lever alene videre som almanakdato, et levn fra den gamle helgenkalender. De beslægtede former Hildebert og Hilbert hører hjemme i tysk navnetradition, hvor de fortsat er sjældne, mens den specifikke stavemåde Hillebert i praksis kun findes i kalenderen.

Beslægtede navne

• Hildebert
• Hilbert