Hilarius

Oprindelse

Hilarius kommer af latinens hilaris / hilarus ('munter, glad, oprømt'), der selv går tilbage til græsk hilarós. Det var et yndet navn i oldkirken — ud over Hilarius af Poitiers bar blandt andre en pave i 400-tallet navnet. Til samme navnefamilie hører den engelske form Hilary, der bruges om både mænd og kvinder, samt den beslægtede Hilarion. I dansk navnetradition har Hilarius en lærd, kirkehistorisk klang og har aldrig været almindeligt brugt.

Betydning

'Den muntre' eller 'den glade' — afledt af latinens hilaris ('munter'). Roden lever videre i fremmedordet hilaritet ('lystighed, munterhed').

Kulturelle referencer

Sankt Hilarius af Poitiers (ca. 315–367) var biskop af Poitiers og en af oldkirkens førende latinske teologer. Han forsvarede så hårdnakket den nikænske trosbekendelse mod arianismen, at han fik tilnavnene 'arianernes hammer' (malleus Arianorum) og 'Vestens Athanasios'; kejser Constantius 2. landsforviste ham en tid til Frygien i Lilleasien for hans modstand. Han bør ikke regnes blandt de fire klassiske latinske kirkefædre (Ambrosius, Hieronymus, Augustin og Gregor den Store), men blev i 1851 ophøjet til kirkelærer (doctor ecclesiae) af pave Pius 9. Festdagen den 13. januar er bevaret i den danske almanak, og efter hans dag bærer det engelske rets- og universitetsår sit 'Hilary term', der begynder i januar. Den engelske form Hilary kendes i nyere tid fra forfatteren Hilary Mantel (1952–2022), der som den første kvinde vandt Bookerprisen to gange — for romanerne Wolf Hall (2009) og Bring Up the Bodies (2012).

Popularitet

Bruges så godt som ikke som dåbsnavn i moderne Danmark og hører udelukkende kalenderen og kirkehistorien til. Den engelske sideform Hilary anvendes om både mænd og kvinder og er langt mere udbredt i den angelsaksiske verden, end Hilarius nogensinde har været i dansk navnetradition. Navnet bevarer en klassisk-lærd klang.

Beslægtede navne

• Hilarion
• Hilary
• Ilari