Henrik

Oprindelse

Henrik kommer af det germanske Heinrich, sammensat af heim ('hjem, hus') og rīk ('mægtig, hersker'), altså 'hjemmets hersker' eller 'høvdingen i huset'. Navnet bredte sig over hele Europa gennem middelalderens tyske kejsere og nåede tidligt til Danmark, hvor det har holdt sig i ubrudt brug siden senmiddelalderen. Det er beslægtet med engelsk Henry og fransk Henri, og kortformerne Henning og Hinrik hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Hjemmets hersker' eller 'husets fyrste' — sammensætning af germansk heim ('hjem') og rīk ('hersker, mægtig').

Kulturelle referencer

Otte engelske konger har båret navnet, herunder Henry VIII, der brød med pavestolen og grundlagde den engelske statskirke, mens talrige tyske konger og kejsere af navnet Heinrich bredte formen over kontinentet. I dansk historie er navnet stærkest knyttet til prinsgemal Henrik (født Henri de Laborde de Monpezat, 1934–2018), gift med dronning Margrethe II, hvis franske baggrund og kunstneriske interesser gjorde ham til et markant ansigt for kongehuset. Forfatteren Henrik Pontoppidan (1857–1943) modtog sammen med Karl Gjellerup Nobelprisen i litteratur i 1917; digteren og dramatikeren Henrik Hertz (ca. 1798–1870) skrev det lyriske drama Kong Renés Datter, og digteren Henrik Nordbrandt (1945–2023) fik Nordisk Råds Litteraturpris i 2000 for samlingen Drømmebroer. Festdagen den 12. juli er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Klassisk og særdeles udbredt dansk drengenavn, der toppede fra 1950'erne til 1970'erne og hører til de mest stabile navne i navnelisterne. Som dåbsnavn for nyfødte er det aftaget noget i 2000- og 2010'erne til fordel for kortere former, men bevarer en solid, tidløs klang.

Beslægtede navne

• Heinrich
• Henry
• Hinrik
• Henning