Hedevig

Oprindelse

Hedevig kommer af det germanske Hadwig (Haduwig), sammensat af hadu ('kamp') og wig ('strid, kamp'), altså et navn med dobbelt krigerisk betydning. Det nåede Danmark gennem den katolske helgendyrkelse i senmiddelalderen og blev siden et yndet navn i adelens og kongehusets kredse. Til samme navnefamilie hører den udbredte form Hedvig, den oprindelige Hadwig, den polske Jadwiga samt kortformen Hedda.

Betydning

'Kamp og strid' — sammensætning af germansk hadu ('kamp') og wig ('strid'). Begge led peger på strid, og navnet hører til de gamle germanske kæmpenavne.

Kulturelle referencer

Navnets ophav er Sankt Hedwig af Schlesien (1174–1243), hertuginde af Schlesien gift med hertug Henrik den Skæggede; hun var kendt for sin fromhed og fattigforsorg og blev kanoniseret i 1267. Hun er Schlesiens skytshelgen, og hendes festdag den 15. oktober er bevaret i den danske almanak. I Danmark er navnet især knyttet til kongehuset: prinsesse Sophie Hedevig (1677–1735), datter af Christian V, forblev ugift, drev et betydeligt jordegods og oprettede ved sit testamente det adelige jomfrukloster på Vemmetofte. Også Henrik Ibsens drama Vildanden har gjort navnet kendt gennem den unge pige Hedvig, en af den dramatiske litteraturs mest gribende skikkelser. Den polske nationalhelgen, dronning Jadwiga, bærer samme navn i polsk form.

Popularitet

Klassisk dansk dronninge- og adelsnavn med en gammeldags, værdig klang. Som dåbsnavn for nyfødte var det sjældent gennem det meste af 1900-tallet, men formen Hedvig har oplevet en mærkbar renæssance siden 2010'erne i takt med den fornyede interesse for gamle navne. Den oprindelige stavemåde Hedevig er i dag overvejende bevaret som almanakform.

Beslægtede navne

• Hedvig
• Hadwig
• Hedda