Hannibal

Oprindelse

Hannibal kommer af det puniske (fønikiske) Ḥannibaʿal, sammensat af ḥanan ('nåde, at vise nåde') og gudenavnet Baʿal, altså 'Baal er nådig' eller 'Baals gunst'. Navnet er kendt fra det antikke Kartago og blev i nyere europæisk navngivning genoptaget som et lærd, klassisk navn. Til samme navnefamilie hører den italienske form Annibale.

Betydning

'Baal er nådig' eller 'Baals gunst' — sammensætning af punisk ḥanan ('nåde') og gudenavnet Baʿal, der var Kartagos øverste guddom.

Kulturelle referencer

Hannibal Barkas (247–183 f.Kr.) regnes for en af antikkens største feltherrer; hans krydsning af Alperne med en hær og krigselefanter under Den Anden Puniske Krig hører til militærhistoriens mest legendariske bedrifter, og hans sejre over de romerske hære ved Trasimenersøen og Cannae studeres stadig på militærakademier. Efter Kartagos endelige nederlag levede han som landflygtig rådgiver ved fremmede hoffer og tog efter overleveringen sit eget liv med gift for ikke at falde i romernes hænder. Som dansk fornavn er navnet stærkest knyttet til statsmanden Hannibal Sehested (ca. 1609–1666), Christian IV's svigersøn og senere rigsskatmester under den nye enevælde og en af 1600-tallets mest indflydelsesrige danske politikere. I nyere international populærkultur er navnet blevet uløseligt forbundet med Thomas Harris' romanfigur Hannibal Lecter. Festdagen den 2. august er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Sjældent som dansk dåbsnavn. Navnet bevarer en distinkt klassisk og litterær klang og bruges i Danmark mest som et markant, historisk ladet navn. Den italienske form Annibale findes i sydeuropæisk navngivning.

Beslægtede navne

• Annibale
• Hannibala