Georgius

Oprindelse

Georgius er den latinske form af græsk Geōrgios, sammensat af gē ('jord') og érgon ('arbejde'), altså 'jorddyrker' eller 'bonde'. Navnet bredte sig over hele kristenheden med dyrkelsen af Sankt Georg og udviklede sig på dansk til den folkelige form Jørgen. Til samme navnefamilie hører Georg, Jørn, den engelske George og den franske Georges.

Betydning

'Jorddyrker' eller 'bonde' — sammensætning af græsk gē ('jord') og érgon ('arbejde').

Kulturelle referencer

Sankt Georg (død ca. 303) var efter legenden en romersk officer fra Kappadokien i det nuværende Tyrkiet, der bekendte sig som kristen og led martyrdøden under kejser Diocletians forfølgelse. Det berømte sagn om, at han dræbte en drage og frelste en kongedatter, dukker dog først op i kilderne i 1000-tallet. Han er skytshelgen for blandt andre England, Georgien og Etiopien, og hans mærke — det røde kors på hvid bund, Sankt Georgs-korset — er Englands flag. På dansk udviklede navnet sig til Jørgen, et af landets mest brugte drengenavne gennem århundreder. I formen Georg bar litteraturkritikeren Georg Brandes (1842–1927) navnet; han var hovedmanden bag 'det moderne gennembrud' og en af 1800-tallets mest indflydelsesrige danske intellektuelle. Festdagen den 23. april er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Selve den latinske form Georgius bruges ikke som dåbsnavn i moderne Danmark. Til gengæld er de afledte former vidt udbredte: Jørgen hørte gennem store dele af 1900-tallet til de mest brugte danske drengenavne, mens Georg har oplevet en mærkbar renæssance blandt nyere generationer, og Jørn var især udbredt i efterkrigstiden.

Beslægtede navne

• Georg
• Jørgen
• Jørn
• George
• Yrjö